Ruaha Nationalpark, lokaliseret i det sydlige Tanzania, var med sine 20.226 kvadratkilometer, tidligere den største nationalpark i Tanzania. Efter Nyerere Nationalpark blev etableret, er Ruaha nu Tanzanias næststørste nationalpark, hvilket også gør parken til et af de største beskyttede områder i østafrika. Nationalparken har sit navn fra den store Ruaha-flod, der strømmer langs hele dens østlige grænse og er fokus for at spotte dyrelivet, og som ligeledes bliver en af de vigtigste vandkilde i den tørre sæson.
Med kun en håndfuld besøgende forbliver Ruaha Nationalpark uberørt og uudforsket. Grundet sit uberørte økosystem, størrelse og unikke lokation vil Ruaha Nationalpark i fremtiden formentlig fortsætte med at modtage blot få besøgende årligt. Dette gør Ruaha Nationalpark til et perfekt sted, til at være fri for store menneskemængder.
Ruaha er lokaliseret, hvor to vegetationszoner mødes, Zambezian og Sudanian, hvilket gør denne nationalpark til en blanding af tropiske og subtropiske græsarealer, savanner, busk samt tørrere græsarealer og akacia savanner, hvilket giver et varieret og interessant dyreliv med en fantastisk natur at udforske.
Ruaha Nationalpark er et fugleparadis, i det parken er hjemsted for mere end 571 fuglearter. Udover at bringe et spektakulært fugleliv, er Ruaha også stedet den storslåede store kudu er at finde. Hjemsted for mange sjældne vilde dyrearter såsom sabelantilope og hyænehunde. Giraffer, zebraer, løver, leoparder, geparder og mange flere, for ikke at glemme et overflod af krokodiller og flodheste.
Vandforsyningerne i denne nationalpark tjener ikke blot dens vilde dyreliv, men også mennesker. Dette gør denne nationalpark økonomisk vigtig, da den understøtter landbrug og bidrager til hydroelektricitet.
Klima
Ruaha Nationalpark har temperaturer mellem 16 – 27 Cº.
Ruaha Nationalpark har kun en enkelt regnsæson, november til maj, med et gennemsnitligt årlig nedbør fra 500 til 800 mm. Den tørre sæson er mellem juni og oktober. Parken ligger i en højde mellem 750 og 1868 meter.
Bedste tidspunkt at besøge parken
Ruaha Nationalpark kan besøges året rundt, men dyrelivet er bedst i den tørre sæson. Dyr drages til den store Ruaha-flod og andre vandkilder. Ruahas tørre sæson er mellem juni og oktober.
Tilg?ngelighed
Parken er tilgængelig via kørsel og flyvning.
Kørsel: Fra byen Iringa er der 108 km til hovedindgangen (Y-Junction). Fra Dar es Salaam er der 625 km. For de gæster, der ønsker at besøge denne park i kombination med parkerne i det nordlige safari distrikt og udforske landet via vej, kører vi fra Karatu til Dodoma, hvor vi vil overnatte, hvorefter vi på andendagen vil tage videre mod Ruaha, en 7-8 timers kørsel, hvilket er en fantastisk måde at udforske landet og dets folk.
Flyvning: Daglige ruteflyvninger fra Dar es Salaam og Arusha er den nemmeste vej til Ruaha.
Indlogering
Hvad angår indkvartering, når du besøger Ruaha National Park, har parken campingpladser, samt et hostel og hytter. For mere komfort har parken en lang række lodges og permanente camps.
Aktiviteter
- Vandresafari
- Almindelig safari